Flyvende Breve - Sange af Benny Andersen

 

Det er med kærlighed og respekt, vi kaster os ud i egne fortolkninger af Benny Andersens kendte og mindre kendte sange.

Fra Svantes Viser, fra Rosalinasangene og alle de andre sange om alt mellem Himmel og Jord. Om livet og kærligheden, om smerten, melankolien og døden. Og altid med humoren og glæden ved livet som grundtone.

Benny Andersen og Poul Dissing er her ikke mere – men sangene lever. Heldigvis! Tak for dem og tak for sangene!        

Flyvende Breve sender dem videre.

Digteren og musikeren Benny Andersen

Det skrev de om Flyvende Breve:

 

Alle facetter i Andersens finurlige ord og sætninger udfoldedes for os, så humor og melankoli, og de helt store spørgsmål i fortolkningerne stod skarpt overfor det enkle og hverdagsagtige i menneskelivet. "Flyvende breve" forstod at spinde Andersens genialitet til en stærk og underfundig musikalsk tråd i aften!

TUSIND TAK - også for den store kærlighed til at spille og levere til publikum, som udstrålede hvert et ord og hver en tone!

Af Bibliotekar Lis Toelsberg

 

”Tak for sangene og historierne – det er længe siden, jeg er blevet underholdt så ærligt og følsomt og respektfuldt – og direkte til hjertet.”

Af Metha Molsted

 

Jakob Kiørboe er den absolutte frontfigur i ensemblet. Han er en fantastisk god og fabulerende fortæller. Han forsøger ikke at genoplive Dissing - hvem kan det? - men han vækker nærmest Benny Andersen til live igen, når han underfundigt lever sig ind i forfatterens verden. Det er tydeligt, at Jakob Kiørboe er rundet af teatret. Med sin mimik og gestikuleren fortæller han så levende, at persongalleriet næsten fremstår på scenen, hvad enten det er Svante eller Rosalina, der synges om i perlerækken af ​​​​​​elskede sange.

Det hele blev understøttet på bedste vis af pianisten Johannes Madsen og Jens Albert Nielsen på guitar.

Af Journalist Jan Søe Pedersen